Connie Nielsen

Lige siden jeg var barn, har jeg hørt om, hvordan vores verden bliver forurenet. Jeg så billeder af døde fisk og døende fugle alle vegne, og på strandene lå det olieindsmurte og tjærede affald fra Nordsøen. Og jeg tænkte: "Hvem bestemmer her? Hvem lader dette her ske?" Jeg tænkte: "Når jeg bliver voksen, vil jeg ikke lade det ske i mine børns verden".

Men da jeg voksede op, indså jeg, at der ikke var sket ret meget; rent faktisk var situationen blevet værre. Verden er nu i alvorlig fare, vores ozonlag er skrøbeligt, og den globale opvarmning truer mange kystområder. På en eller anden måde havde jeg alligevel ikke kunnet ændre verden for mine børn. Stik imod mine egne intentioner var jeg blevet en del af problemet. Jeg indså, at denne situation var skabt af det globale økonomiske system og af regeringerne, og at systemer er meget svære at ændre. På en eller anden måde var jeg kommet til at føle mig magtesløs, selvom jeg var blevet voksen og havde en voksens magt.

VI KAN VÆLGE AT LEVE ANDERLEDES

Det er så den verden, jeg giver videre til mine børn:

Vores have er overfiskede, vores vandforsyninger forurenede, og vores luftkvalitet for nedadgående.  Vi har oplevet olie- og kemikalieudslip og atomkatastrofer, og en alt for industrialiseret fødevare-forsyning er under mistanke for at forurene vores kroppe, selvom det er meningen, at den skal give os næring. Vores huse bidrager ikke alene til den globale opvarmning, men er ofte også bygget af materialer, der gør skade både på vores børn og på os selv. Selv produkter til babypleje er ofte forurenet med kemikalier, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende. Vores biler bidrager til den globale opvarmning, og alligevel er der ingen af vores regeringer, som virkelig har prøvet med aggressive incitamenter at ændre vores vaner. Hver eneste husholdning producerer enorme mængder affald, og alligevel har producenterne ikke pligt til at bruge 100 % nedbrydelig indpakning.

På trods af en stor miljøbevidsthed gennem de seneste 20 år har skiftende regeringer i både USA og EU ikke udvist ret megen politisk vilje. De udviser en alt for stor frygt for at forstyrre markederne og for aktivt at gå ind og skabe ændringer for vores børn og for den verden, vi efterlader til dem. Hvem skal så sørge for ændringerne?

Det er op til os, dig og mig, hverdagens kvinder, mænd og børn, at ændre denne katastrofe, som har været så længe undervejs. Ved at være bevidst om de valg, man træffer hver dag, når man køber alt fra cowboybukser til kaffe, fra elpærer til biler, fra tomater til cremer, kan man blive en del af en hastigt voksende bevidst forbrugergruppe. Man kan vælge at spise og leve økologisk. Købe økologisk. Bygge økologisk. Og man kan støtte en bred vifte af miljøgrupper for at fremskynde ændringen.

INVESTER I FORANDRINGER

Min partner og jeg er ved at designe et nyt hus sammen med vores arkitekt. Vi kommer til at installere både solpaneler og jordvarme, og hvis vi får tilladelse til det, vil vi tilføje vindkraft. Vi har tænkt os at indsamle regnvand og genbruge vores grå spildevand. Vi genbruger og komposterer allerede, og det vil vi blive ved med. Vi vil bruge naturlige materialer til isolering, vandbaseret maling og genbrugsmaterialer overalt, hvor det er muligt. Vi sigter efter at blive CO₂-neutrale i vores energiforbrug uden at give køb på plads, design eller stil.

Det er mit håb, at en forbrugerstyret revolution endelig vil overbevise industriens ledere og vores regeringer om, at deres eneste håb for en oplyst og forsvarlig vækst i det lange løb ligger i at investere i forandringer, nu. At ignorere de problemer, der ligger i vores produktionscyklus, og i det fokus, der er på kortsigtet profit, begynder ikke alene at se uansvarligt ud, men nogle gange ligefrem kriminelt. Og det er op til os at danne alliancer og deltage i bevægelsen for både politiske og praktiske forandringer.