DESMOND TUTU Ærkebiskop emeritus for den Anglikanske kirke i Sydafrika. Modtog i 1984 Nobels Fredspris for sin aktive, ikke-voldelige modstand mod det daværende, sydafrikanske apartheid-styre. (Foto: Cambridge Jones/Getty Images)
Klimaændringerne er den største trussel, menneskeheden står over for her ved begyndelsen af det 21. århundrede. Vi kan allerede se deres virkninger fra den smeltende arktiske havis til oversvømmelser og tørker. Og det er som regel sårbare samfund i udviklingslande som Sydafrika, der bliver påvirket mest.
90% af alle naturkatastrofer sker i det globale syd, hvor kun 3% af befolkningen er forsikret. Til sammenligning sker kun 10% af katastroferne i det globale nord, hvor cirka 95% af alle folk er forsikret.
VI HAR FJERNET OS FRA NATUREN
Vi, menneskeheden, står over for en gåde. Der er ikke ret mange iblandt os, der bevidst går ind for at udrydde en art eller for, at vores medmennesker skal lide. Ikke desto mindre står vi over for omfattende miljøødelæggelser, der gør livet sværere for de millioner af mennesker, der ikke kan undslippe dem.
Hvis så mange af os holder af naturen, hvorfor accelererer vores påvirkning af Jorden så, hvorfor er der så store uligheder i levestandarder? Hvorfor har nogle så meget og andre så lidt?
Vi har udviklet en tidsmæssig og fysisk adskillelse fra de ressourcer, som ernærer os, og fra vores påvirkning af dem. Vores forfædre havde en direkte indre kontakt med naturen. Kød skulle fanges og dræbes, bæres hjem og derefter flås, et udmattende stykke arbejde. Frugt og grøntsager skulle findes i naturen eller omhyggeligt passes. Disse anstrengelser betød, at vores forfædre ikke ødslede noget bort. Det moderne liv har fjernet denne forbindelse og forståelsen af, hvordan vi påvirker Jorden. Supermarkeder og indpakkede fødevarer skjuler de processer, som skal til for at give os mad. Kort sagt: Konsekvenserne af vores handlinger forsinkes eller skjules, så vi antager, at de er blevet ophævet.
VI SKAL HANDLE INDIVIDUELT OG KOLLEKTIVT
Hvordan kan menneskeheden så reducere det slag, der vil ramme os? Vi må simpelthen handle individuelt og kollektivt for at mindske vores påvirkning af verden. Der er ikke mangel på informationer om, hvordan vi skal gøre det. Det skal bare gøres af tilstrækkeligt mange mennesker. At der skal handles må indskærpes over for de regeringsledere, der skal mødes i København senere i 2009 for at udarbejde den næste generation af retningslinjer for, hvordan man begrænser udslippet af kulstof og bekæmper klimaforandringerne.
Det er opmuntrende at se, hvordan organisationer som CARE International og deres partnere stiller sig i spidsen for de fattiges sag og indtager en lederrolle i forhold til at forbedre fattiges vilkår gennem programmer og projekter i hele verden. Det er vigtigt at huske på, at fattigdom er en årsag til og en følge af miljøets forringelse. Den rimelige, kompetente og produktive brug af naturressourcer giver mulighed for at skabe bæredygtige levevilkår, som kan hjælpe med at reducere fattigdom.