Rajendra K. Pachauri

100 STEDER AT HUSKE FØR DE FORSVINDER er efter min mening et glimrende projekt, der virkelig kan få folk til at forstå, hvilke skader klimaændringer kan udrette. Ved at gøre os opmærksom på dette og fremhæve 100 steder, som verden holder af, retter hele projektet søgelyset mod noget, som forhåbentlig vil føre til beslutninger, der vil beskytte disse smukke og dyrebare steder på Jorden. 

I projektet indgår steder, som er meget sårbare, og som er i fare på flere forskellige måder. Der er store problemer med havets stigning, der truer en række små østater, lavtliggende områder og kystegne i flere dele af verden. Der er også truslen mod økosystemerne. Vi har vurderet, at hvis temperaturen stiger mere end 1,5-2,5° C, så vil 20-30 % af de arter, vi har set på i IPCC (FN’s Klimapanel: Intergovernmental Panel on Climate Change), være truet med udryddelse. Tag for eksempel koralrevene. Disse smukke økosystemer, der findes over hele verden, vil helt klart blive påvirket. Mange steder overalt på kloden vil forsvinde, hvis klimaet ikke stabiliseres. 

Men ikke blot vil vi miste disse naturskønne steder, vi vil også opleve store økonomiske tab, eftersom det meste af det korn, vi dyrker, og det meste af den medicin, vi benytter i vores moderne verden, er et resultat af biodiversitet. Hvis biodiversiteten bliver ødelagt, begrænser vi mulighederne for fremtidig økonomisk udvikling og for de behov, der kan opstå i fremtiden, både når det gælder fødevarer og medicin. Folk skal ikke blot oplyses om, hvordan klimaændringer vil påvirke disse næsten uberørte steder på planeten, men også om, hvordan klimaændringer vil øge risikoen for økonomiske problemer i fremtiden. 

Tag for eksempel de smeltende gletsjere. I flere dele af verden er menneskers vandforsyning afhængig af de vandløb, der har deres udspring i gletsjere. Hvis disse gletsjere smelter væk, så vil vandløbene indlysende nok også blive mindre. På det indiske subkontinent er vi for eksempel meget sårbare. Specielt den nordlige del af subkontinentet kan komme til at lide under en alvorlig nedgang i vandforsyningen, fordi alle vandreserverne i dette område stammer fra gletsjerne i Himalaya. Hvis de bliver reduceret, vil det få stor økonomisk betydning.  

Når det gælder landbrugsafgrøder, vil vi se en nedgang i udbyttet i flere dele af verden på grund af påvirkninger fra klimaændringerne. Hvis vi skal udvikle nye sorter og arter, der kan klare sig i det nye klima, skal det ske på grundlag af naturens rige mangfoldighed. Men hvis arterne selv er truet, begrænser det naturligvis vores muligheder for at finde nye former for landbrugsafgrøder, der kan trives under de nye betingelser. 

Verden er nødt til at få at vide, at alt dette ikke er noget, der vil ske engang i fremtiden. Det sker allerede. Hvis der ikke bliver gjort noget ved problemet, så vil denne skat, som menneskeracen og alle levende arter er i besiddelse af, blive ødelagt og forsvinde - måske for altid.