1
Beboerne på Samsø har bevist, at et lokalsamfund kan dække sit energiforbrug 100% med CO2-neutral energi. Siden 2003 har øen fået al sin energi fra vedvarende energikilder som vindmøller, solvarmeanlæg og fjernvarme med afbrænding af halm.
2
Nylige videnskabelige undersøgelser viser, at omkring år 2030 kan bioætanol udvundet af grønt affald fra landbrug, skove og energi-afgrøder som majs, blive en miljøvenlig erstatning for en tredjedel af den benzin, der bruges i USA.
3
Kaffegrums indeholder cirka 15% olie. Olien kan bruges til biodiesel, mens resten kan bruges som gødning eller briketter. Årligt drikkes der 400 til 500 milliarder kopper kaffe på verdensplan, så råmaterialet er der.
4
En elektrisk bil, der kører på elektricitet fra en kuldrevet generator, producerer kun en tredjedel af den CO2, som en benzindrevet bil udleder, og halvt så meget CO2 som en diesel- eller hybridbil.
5
Vindmølleproduceret strøm erstatter i stigende grad elektricitet produceret af kul, olie og gas. I 2008 førte vindmøllegenereret strøm til en reduktion på 229 millioner tons CO2.
6
Om 10 års tid vil en 6 km2 stor CO2-neutral by med plads til 50.000 indbyggere rejse sig i Abu Dhabi i de Forenede Arabiske Emirater. Solvarmeanlæg vil stå for størstedelen af opvarmningen, smalle gader og skyggefyldte fortove samt byens beliggenhed mod nordøst vil mindske behovet for aircondition, og 80% af vandet vil blive genbrugt.
7
Verdens første CO2-neutrale polare forskningsstation blev åbnet i februar 2009 i Antarktis. El og varme kommer fra vindmøller og solvarmeanlæg, mens mikroorganisme- og kompostprocesser sørger for, at vandet til toiletterne og bruserne genbruges op til fem gange.
8
I 2008 blev 1,3% af verdens energiforbrug dækket af vindkraft. Det var fjerde år i træk, at den globale vindmølleindustri kunne notere en vækst på 30%.