Biler, tog og fly

Til oversigt

71

I 2007 forhandlede The International Air Transport Association (ruteluftfartsselskabernes internationale brancheorganisation) sig frem til en mere direkte rute fra Kina til Europa. I gennemsnit skar det en halv time af flyvetiden, hvilket betyder en årlig reduktion på 84.800 tons CO2

.

72

Togselskabet Delhi Metro Rail Corporation har introduceret regenereringsbremser på sine tog. Når togene bremser, skaber de energi, som bliver brugt af andre, accelererende tog på samme skinner. På denne måde sparer man 30% energi eller 39.000 tons CO2 årligt.

 

73

Spaniere, der skal på lange indenrigsture, udskifter i stigende grad fly med tog. En passager på et højhastighedstog genererer kun en sjettedel så meget CO2 som en flyrejsende, der foretager samme rejse. I 2011 forventes det, at indenrigsfly og -tog betjener lige mange passager.

 

74

Fra den 9. april 2009 kan luftfartsselskaber, der flyver gennem dansk luftrum, anvende fem nye, kortere flyruter. De er etableret ved at omlægge og forkorte fem eksisterende flyruter. Omlægningen betyder mindre flyvetid, sparet brændstof og en samlet årlig CO2-reduktion på mindst 4050 tons. Det svarer til, at 8000 danskere helt dropper at rejse sydpå i sommerferien.

 

75

Global transport af madvarer er en af de hurtigst voksende kilder til drivhusgasudledning. Når du køber lokalt producerede varer, sparer du ikke kun miljøet for CO2, du får også mad med mere smag og flere næringsstoffer.

 

76

Mindre bilkørsel, benzineffektive biler og delebilordninger har stor effekt på vores samlede udledning af drivhusgasser. I USA og Canada er motorkøretøjer årsag til omkring en tredjedel af al CO2-udledning.

 

77

Udskift tilstoppede luftfiltre i din bil. Et tilstoppet filter kan nedbringe et køretøjs benzineffektivitet med 10%.

 

78

Tjek lufttrykket i din bils dæk, og pump dem, hvis trykket ikke svarer til det, der anbefales af bilproducenten. Ordentligt pumpede dæk kan forøge benzineffektiviteten med 3,3%.

 

79

I de fleste køretøjer begynder benzineffektiviteten hastigt at falde ved 95 km/t. Respekter fartgrænserne – det kan forbedre benzineffektiviteten med op til 23%.

 

80

Tag det roligt, når du kører i bil. Når du bremser hårdt og accelererer hurtigt, reduceres benzineffektiviteten med op til 33%.

 

81

Få din bil til eftersyn. Rutinevedligehold kan forbedre benzineffektiviteten med 4%, mens mere alvorlige problemer, der udbedres, kan forbedre effektiviteten med op til 40%.

 

82

30 sekunders tomgang fortærer mere benzin, end hvis du slukker for motoren og tænder den igen. Sluk derfor, når du sidder og venter i din bil, f.eks. ved langvarigt rødt lys.

 

83

Hvis du tager tagbagagebæreren af din bil, når du ikke bruger den, kan du spare op til 10% af dit brændstofforbrug.

 

84

Hvis du i stedet for at køre 30 km i din bil til arbejde tager toget, sparer du omkring et ton CO2 om året. Det er næsten lige så meget, som hvis du pendlede i en elektrisk bil frem for en benzindrevet.

 

85

Skiller du dig helt af med din bil, kan du skære tre tons af din årlige CO2-udledning. Det er over tre gange så meget, som en gennemsnitlig indbygger i Swaziland udleder på et år.