37
En sparepære bruger 75% mindre energi end en traditionel glødepære og har en levetid, der er op til 15 gange længere. For hver pære, du udskifter derhjemme, sparer du på el-regningen og din CO2-udledning.
38
Kun 5% af den energi, en glødepære bruger, bliver til lys. Resten forsvinder ud i atmosfæren som varme.
39
En pære, der dæmpes 25%, vil bruge omtrent 20% mindre energi. Hvis du dæmper lyset på en 75 watt-glødepære med 25% bare fire timer om dagen, vil du spare 13,6 kilo CO2 på et år.
40
Sluk lyset, når du forlader et rum, og sluk for elektriske apparater på væggen. Et apparat i standby-tilstand kan forbruge mellem 30% og 70% af den energi, apparatet bruger, når det er tændt.
41
Sammenlignet med en computer, der er tændt døgnet rundt, kan en maskine, der bruges fire timer om dagen og derefter slukkes, spare dig cirka 400 kroner årligt. Det vil også reducere maskinens CO2-udledning med 83%.
42
Et standardkøkken står for 35% af en husholdnings totale energiforbrug. Du behøver kun foretage små ændringer i dine vaner for at spare penge og nedbringe din CO2-udledning.
43
Ved at koge vand i en el-kedel i stedet for på kogepladen, sparer du op til 50% energi.
44
Kog kun det vand, du har brug for, til din te eller kaffe. Hvis alle i Storbritannien kun kogte den nødvendige mængde vand, kunne den strøm, man sparede, bruges til at oplyse mere end tre fjerdedele af landets gadelamper.
45
Det er langt billigere at stege på kogepladen end i ovnen. Når du bruger kogepladen, sparer du helt op til 70% energi i forhold til ovnen.
46
Du bruger op til 50% mere elektricitet på at lave mad, hvis dine gryder og pander ikke er flade i bunden.
47
Udnyt din ovns forvarme og eftervarme, hvis du har ovnen tændt i mere end 30 minutter. Sæt maden i ovnen, mens den varmer op, og sluk ovnen 5-10 minutter før, maden er færdig. Det sparer op til 25% energi.
48
Hold temperaturen i dit køleskab på 5o C. Det er nok! For hver grad, du sænker temperaturen, forøges køleskabets energiforbrug med 5%.
49
Optø frostvarer i køleskabet, så holder du også de andre mad- og drikkevarer kolde. Kulden fra et kilo frossent kød svarer til den mængde energi, som dit køleskab bruger på en time.
50
Ringene bag på køleskabet og fryseren fungerer bedst, hvis de har mindst 10 cm afstand til væggen og holdes fri for støv og snavs. Du kan faktisk nedsætte dine hvidevarers energiforbrug med 30% ved at støvsuge dem bagpå cirka hver tredje måned.
51
Køleskabet er den største strømsluger i køkkenet. Gamle køleskabe er typisk 40% mindre effektive end nye mere energibesparende modeller.
52
Loftventilatorer bruger 80% mindre energi end centralstyret aircondition. Hvis du kun bruger loftventilatorer, kan du reducere dine årlige nedkølingsomkostninger med 10-65%.
53
I varmt vejr kan du sænke temperaturen i rummet 5° C ved at lade bladene på loftventilatorerne køre mod uret. Om vinteren kan du presse den varme luft under loftet ned i rummet ved at sætte bladene til at køre langsomt med uret.
54
Hvis du bruger koldtvandsvaskepulver og vasker dit tøj på 20 eller 30o C i stedet for på 40 eller 60o C, sparer du op til 60% af den energi, du ellers ville bruge.
55
Hæng vasketøjet til tørre i stedet for at bruge tørretumbler tre gange om ugen, så sparer du 200 kilo CO2 og 750 kroner om året.