Virksomheder sparer CO2

Til oversigt

9

I februar 2008 annoncerede Hewlett-Packard, at man ville begynde at bruge lettere indpakning til sine blækpatroner – dette vil reducere CO2-udledningen med, hvad der svarer til at lade 3.500 biler stå i garagen i et år.

 

10

Den amerikanske stormagasinkæde Wal-Mart har skåret ned på al indpakning fra takeaway-æsker til vandflasker, så alt pakkes i 5 gram mindre plastik. Firmaet sigter mod at skære 5% af sin samlede indpakning, hvilket vil spare miljøet for 667.000 tons CO2.

 

11

I 2004 erklærede pakkeleverandøren UPS, at dens chauffører ville undgå venstresving, da chaufførerne bruger lang tid på at vente på den modkørende trafik. Et softwareprogram finder nu den bedste rute for hver chauffør, og det sparer firmaet brændstof og millioner af kroner hvert år.

 

12

Novo Nordisk har forpligtet sig til før 2014 at reducere sine CO2-udledninger til 10% under virksomhedens 2004-niveau. Det skal opnås igennem øget energieffektivitet og projekter med vedvarende energikilder, som skal implementeres i virksomhedens filialer over hele verden.

 

13

I dag står cementindustrien for 5% af verdens CO2-udledning. Men en ny opskrift på cement, hvor kalksten og ler udskiftes med magnesiumsilikat, kan forvandle cementindustrien fra en betragtelig CO2-udleder, til en industri, der hjælper med at lagre CO2.

 

14

Økologisk landbrug bruger 37% mindre energi end konventionelt landbrug. På et år vil 4.000 m2 økologisk landbrugsjord lagre mere end 3.000 kilo CO2 fra atmosfæren – det er mere, end et gennemsnitligt køretøj udleder på et år.

 

15

Det kræver 60% mindre energi at producere genbrugspapir frem for nyt papir. Hvert ton genbrugt papir sparer 4.000 kW-timer, 26.500 liter vand og 17 træer.

 

16

Siden 2002 har Tetra Pak reduceret den energimængde, der behøves til at producere hver enkelt karton, med 15%. Samtidig med at firmaet vokser, vil Tetra Pak reducere sin CO2-udledning med 10% over de næste fem år ved at forbedre energieffektiviteten og ved en forøget brug af vedvarende energikilder.

 

17

Nokia har igangsat en række nye initiativer til at spare energi. De vil blandt andet halvere standby-energiforbruget i mobiltelefonopladere og bruge grøn elektricitet til at dække energiforbruget på 50% af deres faciliteter før 2010. Firmaet vil også reducere det samlede energibehov på kontorer, fabrikker m.m. med 6% før 2012.

 

18

En af verdens største bilproducenter, General Motors, planlægger at reducere sin CO2-udledning med 40% i 2010 baseret på virksomhedens udledning i 2000. Det vil ske ved at forøge energieffektiviteten og bruge vedvarende energikilder. Reduktionen på 4,5 millioner tons CO2 svarer til, hvad 432.692 amerikanske husholdninger udleder årligt.

19 

Verdens største slikproducent, Cadbury, planlægger at skære 50% af CO2-udledningen fra sine fabrikker før 2020 ved at reducere energiforbrug, indpakning og vandforbrug og ved at skifte til alternative energikilder.

 

20 

Coca-Cola har gjort flere af sine klassiske ’kurvede’ flasker 20% lettere. Udvalgte flakser består dermed kun af 210 g glas frem for de hidtidige 263 g. Det reducerer den årlige mængde af råt glas i produktionen med 3.500 tons og mængden af CO2-udledning med 2.200 tons.

 

21

Volvo Europa Truck-fabrikken i Ghent, Belgien, planlægger at reducere CO2-udledningen til nul. Tre vindturbiner skal opfylde 50% af fabrikkens elektricitetsbehov, mens resten af strømmen skal komme fra andre vedvarende energikilder og et CO2-neutralt varmesystem, som kører på korn.

 

22

Den danske hotelkæde Brøchner Hotels har sat sig for at blive verdens første CO2-neutrale hotelkæde. Brøchner har lanceret konceptet www.co2neutral-hotels.com og inviteret andre hoteller til at være med til at bekæmpe den globale opvarmning. For at være fuldstændig CO2-neutral skal hotellerne forpligte sig til at købe CO2-kvoter for alle deres CO2-udledninger.

 

23

Senest i 2020 vil mobiltelefonselskabet Vodafone Group reducere CO2-udledningen med 50% ved at forbedre energieffektiviteten i deres netværker og ved at bruge vedvarende energi, når og hvor man kan. Vodafone vil også udvikle produkter og servicer, der skal hjælpe kunderne til at reducere deres egne udledninger.