San-folket er en af de ældste kulturer i verden, men må i dag kæmpe for at overleve.
Fotografen bag billede nr 30, San-mænd i Kalahari Ørkenen, er National Geographic fotografen Chris Johns. Han har dokumenteret San-folkets liv i billeder; på steppen hvor kvinder, børn og ældre samler føde, på jagt med mændene, og i trøstesløse militærlejre hvor mange San-folk er forvist til i dag.
Der er et spinkelt håb om en lysere fremtid for San-folket. Enkelte San-stammer har opnået landrettigheder, og andre overlever ved at tage del i turisme-projekter.
Sted nr 30: Kalahari Ørkenen, Namibia. Foto: Chris Johns/Getty Images