UNEP er den enhed i FN-systemet, som er udpeget til at løse miljøproblemer på globalt og regionalt niveau. UNEPs mandat er at koordinere udviklingen af miljøpolitisk konsensus ved at holde det globale miljø under opsyn og gøre verdens regeringer og det internationale samfund opmærksom på nye miljørelaterede problemer. UNEPs mandat og formål blev vedtaget i december 1972, FN resolution 2997 (XXVII). UNEPs hovedkvarter ligger i Nairobi (Kenya) og arbejder indenfor 6 hovedområder: Klima, Katastrofer og konflikter, Forvaltning af økosystemer, Miljøforvaltning, Skadelige stoffer og ressource forvaltning.
UNEP står for United Nations Environmental Programme.