Under titlen "100 gode grunde til at handle" anmelder Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard "100 Steder at huske før de forsvinder". Bogen levendegør, hvad fremtidens klimaændringer kan føre til, og sætter billeder på nødvendigheden af at stoppe klimaændringerne for at beskytte en enestående natur:
"Bogen gør det synligt for læseren, hvor meget vores civilisation og vores natur spiller sammen. Passer vi ikke godt på naturen, ja, så har det nogle følger, som næppe nogen ønsker. Så efter endt læsning har man fået forøget sin forståelse af, hvorfor det haster med at handle. Af hvad det er, der står på spil. Vi må tage ansvar og handle. Skulle man have manglet det før, så er her i hvert fald 100 gode grunde til det."