Fra den 15. maj til den 3. juli 2009 havde den store udendørs udstilling med de hundrede fotografier fra "100 Steder at huske før de forsvinder" 'snigpremiere' på Store Torv i Århus, inden den igen åbnede på Kgs. Nytorv i København i slutningen af september 2009.
Åbningen i Århus blev foretaget af tidl. hofmarskal Søren Haslund-Christensen, som er formand for CARE Danmarks repræsentantskab. Haslund-Christensen har været leder af flere ekspeditioner til Mongoliet og Centralasien. I forbindelse med åbningen fortalte han, hvordan han for nylig personligt havde oplevet konsekvenserne af klimaændringerne i Mongoliet. Udstillingen sluttede den 3.juli 2009 og blev besøgt af 200.000 mennesker.
Udstillingen med de 100 fotografier fyldte hele Store Torv i Århus.
På trods af regnvejr besøgte mange mennesker udstillingen allerede dagen efter åbningen.
Nattelivet i Århus nød også godt af udstillingen.